Her måtte Gordon Ramsey give op

Skrevet af Aller

17/05/2013
Et afsnit af »Gordon Ramsays køkkenmareridt« har fået store konsekvenser for indehaverne af en amerikansk restaurant, der skulle have hjælp af den storbandende mesterkok. De modtager dødstrusler. I det program, der blev sendt i USA sidste fredag, tog Ramsey til Arizona, hvor han besøgte ægteparret Amy og Samy Bouzaglatell. Han skulle forsøge at redde deres Amy’s Baking Co. i Scottsdale, men endte med at give op. TV-seerne blev dog først præsenteret for et par restauratører, som sloges i køkkenet, skældte gæsterne ud og stjal personalets drikkepenge. »Efter 100 køkkenmareridt har jeg mødt et par ejere, som jeg ikke kunne hjælpe, fordi de er ude af stand til at lytte«, lød Ramsays afskedsreplik på vej væk fra spisestedet. Amy og Samy Bouzaglatell hævder her bagefter, at TV-produktionen »skabte sensationer og overdrev alle problemer«, ligesom gæsterne blæste tingene ud af proportion med det resultat, at der nu kommer dødstrusler. Alligevel er der støtter i byen. »Jeg har været der mange gange og elsker den restaurant. Det var anden gang i dag«, siger stamgæsten Debbie Hilcove til lokal-stationen KSAZ-TV.

Dagens topnyheder