Her overrasker Miley igen til VMA - men ikke som du tror

Skrevet af Lotte Sørensen

25/08/2014

Dagens topnyheder

Miley Cyrus vandt i går prisen for årets musikvideo med sangen Wrecking Ball til MTV Video Music Awards, også kaldet VMA. Men da det var tid til at modtage og sige tak for prisen, valgte hun at blive siddende, istedet sendte hun en ukendt, ung fyr på scenen.

Læs også: Vil du røre Mileys' bryster? Her er prisen

Det skulle vise sig at være en hjemløs fyr ved navn Jesse.

- Jeg tager i mod denne pris på vegne af de 1,6 millioner bortløbne oghjemløse unge i USA, som sulter, er fortabte og frygter for deres liv lige nu, sagde den unge mand.

- Jeg har overlevet i herberger over hele byen, jeg har gjort rent på jeres hotelværelser, jeg har været statist i jeres film, jeg har været statist i jeres liv. Selvom jeg måske har været usynlig for jer på gaden, har jeg mange af de samme drømme, der har bragt mange af jer her i aften, fortsatte Jesse.

Læs også: Miley Cyrus med onani-smutter - se det ucensurerede billede her

Miley Cyrus blev pænt på sin plads under hele Jesses tale. Hun var tydeligt rørt over talen og havde svært ved at holde tårerne tilbage.

- Hvis du vil gøre en stor forskel in verden lige nu, så slut dig til os og gå til Mileys Facebook-side. En drøm, du drømmer alene, er blot en drøm. Men en drøm, som vi drømmer sammen, er virkelighed. Tusind tak for jeres tid, sluttede Jesse talen.