Her ramte skybruddet: Så meget regn fik de

- Der faldt 10 millimeter på under en time i Nordsjælland, og 12 millimeter i Aarhus på under en time, siger vagtchef ved Danmarks Metrologiske Institut Thye Rasmussen.

Et skybrud defineres som, at der er faldet 15 millimeter regn på en halv time, så  regnskyerne i Aarhus fik beboerne til at opleve skybrudslignende tilstande.

- På meget kort tid faldt der 12 millimeter, og hvis de er faldet på et kvarter, føltes som et skybrud, siger Thyge Rasmussen.

Bagefter passerede de regntunge skyer meget hurtigt over resten af Jylland, hvor især Viborg og Herning blev ramt, før regnen drev ud over Nordsøen.

Derfor kan mange haver og veje lige nu være oversvømmet af vand.

Skyerne er passerede hen over Danmark meget hurtigt. på få timer væltede vandet ned over landet.

- Det har bevæget sig meget hurtigt fra Nordsjælland til Vestjylland på et par timer, så det har ikke regnet mere end en halv time ad gangen. Der har været meget gang i vinden, siger Thyge Rasmussen.

Der har også været en del lyn og torden, og DMI registrerede intet mindre end 2145 lyn, men instituttet har ikke hørt om nogen nævneværdige brande.

Regnen kan betyde, at kældre vil omdannes til soppebassin, og der vil være meget vand på kørebanerne. Det er svært at sikre sine afløb fra at svømme over, midt under et skybrud, men der findes lappeløsninger på problemet.

- Hvis du har en sandsæk liggende, kan du placere den over afløbet, så kloakken ikke svømmer over. For det er tit oversvømmede kloakker, der er skyld i oversvømmelser, slutter Thyge Rasmussen.

Dagens Gossip

Dagens TV