Her var tre kvinderne fanget i et årti: Velkommen til rædslernes hus

Skrevet af Lotte Sørensen

02/08/2013

Mest læste i dag

Billederne er en del af det bevismateriale, som blev brugt i retten i går, hvor Ariel Castro blev idømt fængsel på livstid plus 1000 år.

Her kan man se, hvordan kvinderne levede.

Billederne giver et ubehageligt blandet indtryk af hverdag og gru. Man ser, hvordan de tre kvinder har forsøgt at skabe hygge med blandt andet en Disney-plakat på væggen.

Læs også: Holdt tre kvinder fanget i årti: - Det var et harmonisk hjem

Andre billeder viser kæder, som Castro skulle have lænket kvinderne med. Man ser også den paryk, som de blev tvunget itl at have på, hvis de helt undtagelsesvis fik lov til at komme udenfor.

Michelle Knight blev i en alder af 21 år Ariel Castros første offer.

Året efter tog han Amanda Berry til fange, dagen inden hendes 17 års fødselsdag.

I 2004 blev den dengang 14-årige Gina DeJesus Ariel Castros tredje offer.

Læs også: Cleveland-bortfører bag tremmer på livstid

6. maj i år lykkedes det Amanda Berry at slippe ud af huset og ringe til alarmcentralen, mens Castro ikke var hjemme. De tre kvinder og en datter, som Amanda Berry havde født under fangenskabet, blev befriet og Castro anholdt.

Han undskyldte i går i retten. Han slog dog fast, at han ikke var et monster, men en almindelig mand med en sexafhængighed. Han fastholdt, at hjemmet var harmoni, og at kvinderne frivilligt havde sex med ham.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se billederne fra huset her: