Herberg for hjemløse fik fem stjerner på TripAdvisor

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/04/2013

Dagens topnyheder

Bellgrove Hotel i Glasgow fik for nylig så fine anmeldelser på den brugergenererede rejseguide TripAdvisor, at hotellet røg helt op blandt de 100 bedste i Storbritannien. En anelse overraskende, da "hotellet" er beregnet til hjemløse, har tremmer for vinduerne og malingen skaller af murene.

Det var selv sagt tale om falske og lige rigeligt positive anmeldelser, som nogen havde muntret sig med at skrive. Det skriver The Sun.

"Marmorgulvene og krystallysekronerne gør dig mundlam. Du føler dig som en konge" lyder en anmeldelse.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

En anden skriver: "Luksuriøse værelser, spa og fritidsområdet var en perle."

Flere af fupanmeldelserne havde endda billeder af, hvad der angiveligt skulle forestille hotellets spa og indendørs pool.

- Det er ret sjovt, men vi har ingen luksus spa. Det er et herberg for hjemløse, ikke et hotel, siger chefen for Bellgrove Hotel, Joe McKee til The Sun.

TripAdvisor har nu meddelt, at de falske anmeldelser bliver fjernet fra rejseguiden.