Heroisk far tog tre kugler for sin forlovede under strand-massakre - nu smiler han igen

Skrevet af Kristine Bugbee

29/06/2015
Matthew James overlevede tre skud. Foto: Facebook

Dagens topnyheder

37 mennesker mistede livet i den tunesiske badeby Sousse i fredags, da en 23-årig studerende gik amok med et maskingevær. 

Siden er der kommet utrolige historier frem om heltemodige gerninger, som fandt sted under de kaotiske minutter, der forvandlede en almindelig solskinsdag i et populært ferieparadis til hårrejsende scener og vild panik.

En af de bemærkelsesværdige gerninger blev udført af den 30-årige Matthew James, som Dagens.dk tidligere har skrevet om, da han helt uselvisk brugte sin krop som skjold for at redde sin forlovede Sarah Wilson.

James kastede sig henover sin 26-årige kommende kone, mens den unge terrorist skød nådesløst omkring sig. Han blev ramt af tre skud og fik efterfølgende et hjerteanfald.

Læs også: Heroisk far bruger sin krop til at beskytte sin forlovede under strandmassakre

Inden han mistede bevidstheden kiggede han Wilson i øjnene og sagde: "Jeg elsker dig, skat. Løb. Sig til vores børn, at deres far elsker dem". Han var én af de første, der blev skudt af den nu afdøde Seifeddin Rezgui Yacoubi.

Det britiske par var alene på ferie, mens deres to børn blev passet derhjemme.

Som ved et mirakel er der nu meldinger om, at Matthew James er i bedring. Sarah Wilson har lagt et billede fra hospitalet på Facebook, hvor han smiler og vender tommelfingeren op.

- Jeg vil bare sige et kæmpe tak for alles støtte og beskeder og donationer til os. Jeg læser beskeder og statusopdateringer højt for Mat, som de kommer ind, og han er overvældet af opmærksomheden. Snart vil han være i stand til at svare folk, men i øjeblikket er han stadig ved at komme sig, skriver Wilson på Facebook ifølge Buzzfeed.

Ifølge nye oplysninger fra den svenske avis Expressen arbejdede den unge mand bag det voldsomme angreb på et nabohotel. 

Seifeddin Rezgui Yacoubi flyttede til området fra den tunesiske by Gaâfour for få måneder siden for at læse til ingeniør, og han er angiveligt blevet radikaliseret i løbet af de sidste seks måneder. 

Læs også: Tog tre kugler for sin elskede i strandmassakre: Nu gør fremmede noget helt fantastisk for ham