Herpes kan bekæmpe aggressiv hudkræft

Skrevet af Kirstine Petersen

19/12/2015

Dagens topnyheder

En sprøjte med medicin, der stammer fra herpesvirus, som vi kender den fra irriterende forkølelsessår. Var det noget?

Måske ikke for dig, men det er det tilsyneladende for patienter, der kæmper med hudkræft og især modermærkekræft.

Vira fra herpes kan nemlig bekæmpe tumorer og ikke mindst lære immunforsvaret at bekæmpe kræftcellerne. Det skriver Daily Mail om et forsøg med herpesvira, der har vist overraskende positive resultater.

436 patienter har medvirker i forsøget, der viser, at chancerne for at overleve stiger drastisk, hvis de får injektionen.

Læs også: Gennembrud i behandling af kræft: Nye stoffer får kroppen til at bekæmpe cancerceller selv

16 procent af patienterne levede mindst seks måneder, sammenlignet med kun to procent blandt de patienter, der udelukkende fik kemoterapi. Visse patienter, der fik at vide af lægerne, at de ikke havde langt igen, forlængede deres liv med mellem tre og fire år af at få medicinen.

Forsøgene er foretaget af forskere ved Oxford Universitet og Institut for kræftforskning i London. 

Det Europæiske Medicin-Agentur har godkendt brugen af medicinen i Storbritannien.  Herhjemme er samme form for kræftmedicin dog også gået i gang på forsøgsbasis, efter at metoden, der kaldes immunterapi, er blevet godkendt til brug på forsøgsbasis.

Læs også: Overlæge: Revolutionerende ny kræftbehandling godkendt
Læs også: Lige til en nobelpris: Immunforsvar tilintetgør stor kræftsvulst på bare 3 uger

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: