Herreløs hund er rædselsslagen for at blive reddet - indtil hun får sit første kram

Skrevet af Laura Nygaard

20/07/2015

Dagens topnyheder

En hjertevarm video af en herreløs hund, der bliver reddet fra sit gadeliv, viser, hvor meget et kærligt kram og nogle blide strøg på snuden kan gøre.

I videoen ser man Eldad Hagar og Lisa Arturo fra organisationen Hope for Paws, redde den utrygge Golden Retriever ud fra dens snavsede skjul under en container, hvor hun havde levet i flere uger.

Her havde hun kun spist, hvad venlige forbipasserende havde fodret hende.

Læs også: Efter vanrøgtssagen: Nu har en af de 27 hunde fået en royal ejer

Eldad Hagar forsøger flere gange at trække hunden, som han døber Clarabella, ud, men hun kryber sammen i frygt og dækker sine øjne med poterne, som et skræmt barn ville gøre.

Til sidst får han vækket hendes tillid med nogle blide strøg på snuden, og hun indvilliger endelig i at komme ud og få et kram og et bedre liv.

Efter sin redning fik Clarabella den rette behandling hos en dyrlæge og kom i pleje hos Southern California Labrador Retriever Rescue Center.

Da videoen blev lagt på nettet, modtog Clarabelle tonsvis af tilbud om adoption, og Hope for Paws regner med, at hun snart får en ny familie. 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: