Hestekræfter skal sætte gang i turismen på Nordfyn

Skrevet af John Meyer

21/01/2013

Dagens topnyheder

En række initiativtagere har netop afholdt et møde for at få gode idéer om hesteturisme frem i lyset. Og det var en succes, oplyser udviklingskonsulent Vibeke Skøtt, Nordfyns Kommune.

- Det var rigtig godt. Der kom omkring 75 personer, og det var både ryttere, hesteejere og andre interesserede. Der kom mange supergode idéer frem – mange af dem ganske lavpraktiske løsninger, Der blev nedsat en arbejdsgruppe og en referencegruppe, og mange meldte sig for at være med, siger Vibeke Skøtt til dagens.dk.

Så måske bliver det skønne Nordfyn et eldorado for hesteelskere?