Heynckes afslører: Lewandowski kommer til Bayern

Heynckes løftede sløret for, at det kun er et spørgsmpl om tid, inden Champions League-tabernes topscorer, polske Robert Lewandowski, følger i Mario Götzes fodspor og skifter til Bayern. 

 Vi ved, Götze kommer, og jeg tror heller ikke, Lewandowski lader vente på sig meget længere. Og så har vi to fantastiske offensive spillere ekstra, sagde Heynckes på spørgsmålet om sejren lørdag aften var indledningen på en ny Bayern-æra på Europas fodboldtrone. .

Og det kan meget vel være. I hvert fald ifølge Heynckes, der efter næste lørdags pokalfinale mod VfB Stuttgart overlader tøjlerne i den tyske storklub til Josep Guardiola.  - Bayern skal bevise, at de kan blive ved med at opnå de her ting. Men det er meget muligt, at en ny Bayern-æra nu er igang, sagde Heynckes, der også nåede at sende en tanke til Borussia Dortmund.

- Det var en meget intens finale. Store kompliment til

Borussia Dortmund. Jeg forstår selvfølgelig Jürgen Klopp og hans spilleres

skuffelse. Men de vil komme styrket ud af det her. Lige som vi ikke gav op sidste, år, sluttede træneren, der nu stopper karrieren.

Det gør han - om nogen - på toppen.  

Dagens Gossip