Hiddink bliver managervikar i Chelsea igen

Skrevet af admin

19/12/2015

Mest læste i dag

Det bliver hollænderen Guus Hiddink, som midlertidigt overtager rollen som manager hos de forsvarende engelske mestre Chelsea, efter José Mourinho torsdag blev fyret fra posten.

Han har fået en kontrakt gældende for resten af sæsonen.

Det bekræfter Chelsea på klubbens hjemmeside.

Det er anden gang, at Guus Hiddink får et vikariat på managerposten i Chelsea efter en fyring. I februar 2009 overtog han jobbet, efter brasilianeren Luiz Felipe Scolari blev fyret.

Hiddink sluttede dengang af i Chelsea med maner, da han vandt FA Cup-trofæet, inden Carlo Ancelotti overtog jobbet permanent i sommeren 2009.

/ritzau/