Hidsig bilist dæmpet med peberspray

Skrevet af Elo Christoffersen

10/10/2012

Dagens topnyheder

En 38-årig mand fra Horsens måtte i aftes anholdes med magt, da en politipatrulje stoppede ham rutinemæssigt på Løvhøjsvej i Horsens.

Et nærmere tjek af manden viste, at han ikke havde et kørekort. Og det hidsede den 38-årige mand så meget op, at han skubbede den ene betjent i brystkassen.

Og så tog politiet affære. Med magt blev han anholdt og den 38-årige mand var så ophidset og voldelig, at politiet måtte bruge peberspray for at få ham til at falde til ro.

- Vi tog ham med en tur i detentionen og efter han er kølet af, har vi løsladt ham igen, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, til dagens.dk.

Der venter dog den 38-årige mand en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.

Foto: Dreamstime.com (Arkivfoto).