Hingis er i sin første Wimbledon-finale i 17 år

Tennisspilleren Martina Hingis og makkeren Sania Mirza er klar til Wimbledon-finalen i damedouble.

Det er første gang i 17 år, at den nu 34-årige Hingis står i en finale i grand slam-turneringen.

I 1998 vandt schweizeren doubleturneringen sammen med tjekken Jana Novotna. Og i 1996 snuppede hun doubleturneringen med makkeren Helena Sukuva.

Hingis var på toppen af sin karriere i slutningen af 1990'erne, og i 1997 vandt hun Wimbledon i single.

Fredag vandt topseedede Hingis og indiske Mirza med 6-1, 6-2 over Raquel Kops-Jones og Abigail Spears fra USA.

I finalen i damedouble møder Hingis og Mirza nu de andenseedede russere Elena Vesnina og Ekaterina Makarova, som fredag vandt 6-3, 4-6, 6-4 over Kristina Mladenovic og Timea Babos i den anden semifinale.

/ritzau/

Dagens Gossip