Hingis vandt sikkert i comeback

- Det var så fedt at spille med Daniela. Det krævede en masse mod fra hendes side at hente mig op af graven.

- Jeg er meget glad for at have en partner som hende. Det gør det meget nemmere. Jeg var virkelig nervøs, da jeg gik ind til kampen, men hun var så stabil, og det gav mig meget mere sikkerhed, og efter det første sæt var det ren nydelse.

Hingis har tidligere vundet fem grand slams og i alt 43 WTA-titler i single, men hun har udelukket at vende tilbage og spille single. Som doublespiller har hun i øvrigt vundet ni grand slam-titler, senest Australian Open i 2002.

Allerede for ti år siden stoppede den dengang 22-årige schweizer karrieren på grund af en ankelskade, men tre år senere vendte hun tilbage til WTA-touren. Hendes comeback stoppede dog i november 2007, hvor hun indrømmede, at hun havde testet positiv for kokain under Wimbledon. Hingis afviste, at hun nogensinde havde indtaget stoffer, men hun valgte ikke at appellere den to-årige karantæne, som hun blev tildelt.

Planen for det nydannede par Hantuchova/Hingis er nu at spille opvarmningsturneringer i Toronto og Cincinnati, inden de deltager i US Open.

Dagens Gossip