Historie om Thornings mand i omløb på Facebook - der er bare ét problem

Skrevet af Ninna Andreasen

18/06/2015

Dagens topnyheder

- Denne artikel slettede Ekstra Bladet kortvarigt efter den var lagt op. Hvorfor mon?

Sådan skriver Facebook-siden “Rød Blok Indefra” til et screendump, siden har lagt op. Billedet ligner en artikel fra Ekstra Bladet.

Overskriften lyder “Afsløring: Thorningsmand fik ferierejse betalt af den danske statskasse”. Men der er øjensynligt et ret stort problem med den “historie”, som indtil videre er delt 176 gange og liket af 262 personer.

Ifølge chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, har avisen nemlig aldrig skrevet historien. Det siger han til fagbladet Journalisten.

- Jeg var selv dybt forvirret over det. Jeg blev opmærksom på sagen, da folk skrev til mig, at jeg var en kylling, der holdt med de røde, fordi jeg havde fjernet vores artikel. Men det er ikke en artikel, vi har skrevet. Det er bare sat op, så det ligner, siger han til fagbladet.

På avisens debatside Nationen er der en underside, som hedder “Folkets Røst”. Her kan læserne skrive debatindlæg. På den side har en bruger lavet en artikel og taget et screendump af den, og ifølge Poul Madsen er det den, der nu florerer på nettet.

- Det er nærmest lidt komist, at man prøver at misbruge os med en fake historie her i slutfasen af valgkampen, siger Poul Madsen.

Han understreger, at han intet har imod, at læserne har deres holdninger, men debatindlæg skal varedeklareres, så andre læsere kan se, at der ikke er tale om journalistik.

Folkets Røst er lukket til efter valget. Rød Blok Indefra-siden skriver ikke noget om, hvem der driver Facebook-siden.

Dagens.dk har skrevet til folkene bag for at få en kommentar om, hvor billedet stammer fra.

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:

  Denne artikel slettede Ekstra Bladet kortvarigt efter den var lagt op..Hvorfor mon? (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Posted by Rød Blok Indefra on 17. juni 2015