Historien bag: Derfor holder vi i dag Halloween

Den amerikanske tradition Halloween er en forkortelse fra »All Hallows’ Eve«, og er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm og så videre.

Halloween kan sammenlignes med fastelavn i Danmark, hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, »slik eller ballade«).

I Danmark står valget mellem boller eller ballade. Mens fastelavnen i Danmark nu udelukkende er blevet en børnefest, fejres halloween også af voksne.

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, Jack o’ Lanterns.

De traditionelle Halloween-farver er sort og orange.

Den amerikanske »halloween« begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning og andet.

I år 2000 begyndte Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby med mere.

Hvordan markerer du Halloween?

Dagens Gossip