Historiens vingesus

Bedømt ud fra gårsdagens etape ser det ud til at lykkes for ham. Og skulle det ske, at Fuglsang forsvarer sin syvendeplads i klassementet, overgås han historisk set kun af danskerne Bjarne Riis, Michael Rasmussen og Leif Mortensen – hvoraf de to første præsterede ved hjælp af doping.

Hvis vi går ud fra, at Jakob Fuglsang kører uden doping, kan han endda blive bedste dansker nogensinde sammen med Leif Mortensen, hvis han i dag overhaler Bauke Mollema og bliver nummer seks i klassementet.

Fokuseret på sit mål

Danskeren har dog været så fokuseret på at nå sit mål om at køre i Top 10 i Tour de France, at det ikke var gået op for ham, at han kan opnå det.

»Jeg tænker ikke så meget over, at jeg sætter mine resultater som dansker. Jeg er ikke her for at sætte danske rekorder men for at køre et godt løb hele vejen til Paris,« svarede Fuglsang, men tilføjede så med et smil:

»Men jo, det kunne da være fedt.«

Glad og lidt lettet

På gårsdagens etape fulgte Fuglsang sin plan om at køre løbet defensivt og sidde med de største favoritter, så længe han kunne. Han slap uden at tabe tid til konkurrenterne, men vandt omvendt heller ikke tid til f.eks. Bauke Mollema, som ligger lige foran ham i klassementet. Nu er Fuglsang så tæt på målet, at der skal en rigtig dårlig præstation på dagens etape til at skubbe ham ud af top 10.

»Jeg er glad og lidt lettet, selvom det er lidt tidligt at sige, når der venter endnu en hård etape. Men det er helt sikkert, at jeg er glad for, hvordan Touren er gået. Specielt de sidste to dage har været gode.«

Synes det er bestået

Det føles selvfølgelig godt at stå i den her position. Jeg kan også mærke den gode opbakning fra danske fans ude på ruten. Det er helt fantastisk at opleve.«

Alpe d’Huez-etapen torsdag lod til at være punktet, hvor danskeren turde tale om, at målet så ud til blive opnået – og at han endda ville forsøge at sigte højere. I går var Fuglsang da også allerede i stand til at evaluere på sin foreløbige Tour-deltagelse, selvom der venter en hård bjergetape i dag.

»Top 10 var målet, inden jeg startede Tour de France, så hvis jeg ender med en syvendeplads, synes jeg, det er bestået. Specielt set i lyset af, at jeg ikke har haft verdens stærkeste hold omkring mig.«

Seks bjerge i dag

Dagens etape, hvor hele klassementet sættes på plads, byder på hele seks bjerge, hvoraf den slutter på det stejleste af dem alle sammen i Annecy-Semnoz. Fuglsang har kørt bjerget i forberedelserne, og det er modbydeligt, siger han.

»Det bliver på den sidste stigning, at det hele kommer til at ske. Måske kan Alejandro Valverde finde på at angribe fra starten af, fordi det er en kort etape, hvor udbruddet kan holde hjem. Det er en rigtig hård etape, hvor vi skal køre til højre, venstre, op, ned og ud og ind. Det bliver ikke nogen let dag, selvom den er kort,« siger danskeren, som først og fremmest vil forsøge at forsvare sin syvendeplads.

»Men jeg holder øje med Bauke Mollema, for hvis jeg får chancen, så skal den udnyttes.«

Tour de France slutter med paradekørsel til Paris i morgen, hvor det for første gang nogensinde vil være en aftenetape, som forventes at slutte omkring kl. 21.45.

Dagens Gossip