Historisk: Første offentlige bøn af islamisk iman i Danmark

Den offentlige bøn fandt sted fredag aften i forbindelse med festligheder i Svendborgs centrum, skriver Ugeavisen Svendborg.

Svendborg Kommune havde givet iman Ishak Demir lov til, at indkalde til bøn, den såkaldte ezan, for at fejre ramadanen.

Den tyrkiske forening i den sydfynske by fejrede ramadanen ved en festlighed for 150 deltagere, hvor af den ene var Svendborgs socialdemokratiske borgmester, Curt Sørensen.

I følge avisen, var det kommunen, som havde givet imanen lov til at indkalde til bønnen på en nærliggende parkeringsplads, hvor bønnen lød ud over området via store højttalere.

Det foregik i ti minutter, mens omkring 50 muslimske mænd knælende lå på deres bedetæpper - med retning mod den hellige by Mekka.

Følg Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Ugeavisen Svendborg fortæller, at flere kvinder så på med tårer i øjenene - fordi mange muslimer i Danmark længe har kæmpet for muligheden for at kunne bede offentligt.

Og bønnen i Svendborg har da også vakt opmærksomhed i den muslimske verden.

Således sendte den store tyrkiske avis, Zaman, folk til Sydfyn for at dække begivenheden.

Det er formentlig første gang, at en muslimsk iman har fået lov til fra de danske myndigheder at indkalde og fremsige en bøn.

Umiddelbart er det ikke lykkedes at finde andre fortilfælde - kender du nogen?

Dagens Gossip