Historisk glasværk lægges i graven

Underskud i 18 ud af de seneste 20 år koster nu endegyldigt Orresfors Kosta Boda livet. Det skriver svenske DI.se.Orrefors Kosta Boda var i mange år et af svenske glasindustris flagskibe, og selskabet var frem til 2005 ejet af Royal Scandinavia, indtil det blev solgt videre til det svenske børsnoterede selskab New Wave Group.

Orrefors Kosta Boda var i lang tid et af Nordens største glasværker og ligger i det svenske Småland. Glasværket blev lukket 12. juli, og ejeren har gennem længere tid ligget i forhandlinger om et salg til anden side. Men onsdag blev alle forsøg på at finde en køber skrinlagt.

»Interessen for at overtage virksomheden har været meget lille. Det er ikke så mærkeligt, da den har præsteret meget dårlige resultater,« siger Torsten Jansson, adm. direktør i ejervirksomheden New Wave Group til DI.se.

Han oplyser, at glasværket har kørt med underskud i 18 af de seneste 20 år. Så lukningen burde ikke komme som en overraskelse, mener han.Orrefors blev grundlagt i 1898, og produktionen af de mest kendte produkter, krystal - og kunstglas, blev indledt i 1914.

De tidligere danske ejere, Royal Scandinavia, er nu også solgt til videre til udlandet.

Dagens Gossip