Historisk valgsejr i Norge: Ny statsminister bliver Erna Solberg

»I dag har vælgerne givet en historisk valgsejr til de borgerlige, sagde en tydelig berørt Solberg i en tale til sine tilhængere i Oslo.

Partilederen blev flere gange afbrudt af massive klapsalver og trampen i gulvet af begejstrede tilhørere, der kan glæde sig over partiets første statsministerpost siden Jan P. Syse gik af i 1990.

»Vælgerne har givet os et mandat til at virkeliggøre Høyres program. Til at forbedre skolerne, gøre vejene bedre og øge konkurrenceevnen. Vi skal gøre Norge til et godt velfærdssamfund - også i fremtiden,« sagde hun.

Erna Solberg har tidligere ministererfaring fra Kjell Magne Bondeviks sidste regering, hvor hun var kommune- og regionsminister i årene 2001 til 2005. Hun har været leder af partiet Høyra siden 2004 og har siddet i Stortinget siden 1989.

BNB

Dagens Gossip