Hit-rapper: Jeg har lyst til at gemme mig

Rapperen Iggy Azalea har tidligere afsløret, at hun har fået fikset lidt ved sit udseende, nærmere bestemt to styk brystimplantater, og nu erkender hun åbent i et interview med det australske Today Show, at hun ikke altid har det lige nemt med sit eget udseende.

- Nogle dage har jeg bare lyst til at kravle ind i min hule, fordi jeg overhovedet ikke føler mig selvsikker, og andre dage har jeg det skønt, siger hun i det australske Today Show.

Iggy Azalea er et kunstnernavn for den 25-årige rapper, som officielt lyder navnet Amethyst Amelia Kelly. Azalea kom som ud af ingenting, da hun hittede internationalt med sangen "Fancy", som også lå nummer 1 på Billboard Hot 100. Den unge rapper arbejder også som model og har haft et par filmroller, blandt andet i den syvende "The Fast and The Furious"-film.

Men trods den store succes på mange fronter, har hun altså stadig dage, hvor hun ikke orker altid at skulle være pæn, fordi hun er i mediernes konstante søgelys.

- Det handler om at have det der ærlige øjeblik med dig selv, hvor du indrømmer og omfavner dine fejl. Og de ting, som du nogle gange har det skidt med, kan gøre dig stærkere, siger Azalea i interviewet hos Today Show.

Iggy Azalea er forlovet med den 30-årige basketspiller Nick Young, som spiller for Los Angeles Lakers i NBA.

Se videoen af interviewet her: http://www.9jumpin.com.au/show/today/videos/4300905171001/

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip