Hitsangerinde viser sin nye kærlighed frem

Så fik verden ham endelig at se. Det lille nye medlem af familien Keys-Beatz blev fredag vist frem på billededelingsmediet Instagram.

Den stolte mor, hitsangerinden Alicia Keys, holder på billedet den lille baby i sine arme omgivet af sin mand Swizz Beatz og parrets søn Egypt Daoud på fire år samt Beatz' søn fra et tidligere forhold, Kasseem Jr. 

På billedet, som er i sort-hvid, bærer Alicia Keys en hvid turban og indisk-inspireret kåbe, mens hendes mand og deres drenge er i matchende jakkesæt.

- Lykke og kærlighed, skriver den 34-årige sangerinden til billedet af hendes yndige familie.

Af teksten under sangerindens billede fremgår det desuden, at "Girl on Fire"-hitmageren har navngivet sin lille ny Genesis Ali Dean.

Alicia Keys og Swizz Beatz giftede sig i sommeren 2010. Parret annoncerede den 28. december 2014, at de var blevet forældre til endnu en dreng.

Det er Alicia Keys andet barn med Swizz Beatz, som ud over parrets to drenge har tre børn fra tidligere forhold. 

Se billedet af den lykkelige familie her: https://instagram.com/p/zn6QIvQFpn/?modal=true&utm_source=partner&utm_me...

Newspaq

Dagens Gossip