Hjælp: Jan Ingemann Mathiesen har nu været væk i to måneder

Skrevet af Holger Madsen

12/03/2013

Mest læste i dag

Jan Ingemann Mathiesen forsvandt den 14. januar fra sin lejlighed i Brønshøj, hvor han boede alene, og siden har man ledt efter ham.

Desværre er det uden resultat - og nu er det altså tæt ved to måneder siden.

Derfor er bekymringerne selvfølgelig store hos familien.

Hans søn Jimmi oplyser, at der ingen spor er overhovedet. Efterlysninger på Facebook og i TV2s Station 2 har givet enkelte henvendelser, men ikke noget brugbart.

På et tidspunkt var oplysninger fremme om, at han havde hævet penge i Aarhus, men det har vist sig ikke at holde. Hævningerne er sket over nettet, og dermed er der ikke noget der tyder på, at Jan Ingemann Mathiesen er i den del af landet.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med NU

De pårørende oplyser, at Jan heller ikke typen, der overnatter ude, derfor er de meget bekymrede og familien frygter nu for Jans liv. Jan er psykisk syg og ser i følge familien en anelse "fortumlet ud".

Han er født på Falster, og de pårørende tror han måske kan være taget dertil, men er ikke sikre.

Jan Ingemann Mathiesen beskrives som:

- Mand 64 år
- 190 centimeter høj
- Kraftig af bygning.
- Sidst, han blev set, havde han sandaler
- Stramme, sorte spandex-agtige bukser
- Sort rygsæk på.
- Sorte bukser
- Rød jakke
(pårørende mener, han har en rød jakke fra Store Robert på, idet den mangler i lejligheden.)
- Knopper på næsen, som stammer fra solskader.
- Meget krumbøjet ryg, syner derfor lavere end den reele højde.
- Da Jan forsvandt, havde han blå neglelak på to af sine fingre.
- Ser en anelse "fortumlet ud".

Derfor beder man nu om hjælp, og ser du Jan kan du kontakte dit nærmeste politi på nummer 114.

Tak for hjælpen, og du er meget velkommen til at dele efterlysningsartiklen på din Facebook-side.

Efterlysninger bringes i samarbejde med Efterlysninger Savnede Personer Danmark på Facebook.