Hjælp med at finde den 16-årige Maia Marianne Madsen

Den 16-årige Maia Marianne Madsen forsvandt den 27. januar, hvor hun hoppede ud af et vindue hos sin plejefamilie.

Hun blev sidst set tirsdag på Holbæk Station, hvor hun muligvis ville tage toget til Slagelse.

Det er dog ikke bekræftede oplysninger, så ingen ved reelt hvor hun befinder sig.

Maia Marianne Madsen benytter lungemedicin, og den har hun formentlig ikke med sig.

Hun er 16 år,165 centimeter høj, almindelig af bygning og hun har muligvis en hvid vinterfrakke med pelskrave på. Hun har desuden en Madonna piercing.

Har du oplysninger i sagen, kan du ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på nummer 114.

Efterlysninger bringes i samarbejde med Efterlysning Savnede Personer Danmark.

Dagens Gossip