Hjælp politiet: Kender du disse tricktyve?

De tre tyve gjorde en ihærdig indsats for at forvirre ekspedienten i Videokiosken på Vin Støckens Plads 2 i Ribe lørdag kl. 14.55.

Den første gerningsmand spurgte ekspedienten om dette og hint. Den anden gik rundt i butikkenog talte i telefon - formentlig med den tredje gerningsmand, der kom ind i butikken efter de to andre. Han sneg sig ud i baglokalet, hvor han stjal fra et pengeskab.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

De bliver alle tre beskrevet som østeuropæere. Gerningsmand et havde en grå hættetrøje på. Gerningsmand to bar en hvid vindjakke, og gerningsmand tre havde en gul bøllehat på.

Politiet vil gerne høre fra personer, der kan hjælpe dem på sporet af de tre tyve, på telefon 114. Spørg efter Jens Nielsen fra lokalpolitiet i Ribe.

Se overvågningsbilleder af tyvene herunder.

Dagens Gossip