Hjælp politiet: Kvinde forsøgt voldtaget til ølstafet i Helsingør

Politiet i Helsingør leder efter gerningsmændene til et forsøg på voldtægt i pinsen.

Mens 1.000 mennesker festede til den traditionsrige ølstafet i byen, blev en kvinde nemlig forsøgt voldtaget.

Kvinden var gået afsides for at tisse, men her blev hun overrasket af to mænd, som forsøgte at voldtage hende.

Det lykkedes hende dog at sparke sig fri, og efterfølgende tilkalde politiet.

Den ene af gerningsmændene var omkring 40 år, og mellem 175 og 180 centimeter høj. Han har mørkt og fladt hår, grøn-brune øjne, og han var iført en sort t-shirt, hvide shorts til knæene og sorte sko.

Den anden er muligvis en smule ældre, nogenlunde samme højde, men mere muskuløs i sin kropsbygning. Han havde dog en ølmave. Han har også kort og mørkt hår.

Oplysninger om de to mænd kan gives til politiet på nummer 114.

Dagens Gossip