Hjælp politiet: Mand fik tre tænder slået ud med flaske i Køge

Det grove overfald fandt sted lørdag den 27. oktober kl. 01.36 ved Cafe O’Flanagans på Nørregade 22 i Køge.

Her var den 19-årige mand, der kommer fra Hårlev, ved at forlade cafeen, da en gerningsmand på 20-25 år helt umotiveret hen til den 19-årige og slog ham i ansigtet med en flaske.

Ved slaget knustes flasken, og tre tænder blev slået ud, og flere andre gik løse.

Den forurettede 19-årige havde ikke på nogen måde givet anledning til overfaldet.

Efter overfaldet løb gerningsmanden hen til en hvid damecykel og kørte væk fra stedet i retning mod Torvet.

Det er af afgørende betydning for sagens videre efterforskning, at der findes yderligere vidner, der har overværet overfaldet eller i øvrigt har oplysninger i sagen.

Henvendelse i sagen bedes rettet til efterforskningssektionen hos lokalpolitiet i Køge, tlf. 46 35 14 48.

Dagens Gossip