Hjælp politiet med at finde denne mand til røveri i Gladsaxe

Politiet beder nu om hjælp til at finde denne mand i forbindelse med et røveri i Gladsaxe.

Det er Københavns Vestegns Politi, der efterlyser gerningsmanden til et røveri mod en 7-Eleven på Buddingevej i går torsdag den 12. juli ca. kl. 13.13.

Manden truede en ansat med ordene ”Det er et røveri. Jeg har en kniv” til at udlevere et kontantbeløb fra kassen. Herefter kørte han fra stedet på cykel ad Buddingevej i ukendt retning.

Manden beskrives som: Mand. Dansk og omkring 40 år. Ca. 185 cm høj og spinkel af bygning, velsoigneret og med kort hår. Iført en gul lys vindjakke med lommer og elastik i hoften, grå bukser og blå kasket.

Cyklen var en lys herrecykel, muligvis med en hvid eller lys sadelpose og måske med en avis på bagagebægeret.

Politiet hører meget gerne fra vidner, som kan hjælpe med at identificere manden eller som har øvrige oplysninger i sagen.

Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Dagens Gossip