Hjælp politiet: Peter Christensen Støvring fra Bælum i Nordjylland er væk

Politiet i Nordjylland beder nu om hjælp til at finde den 52-årige Peter Christensen Støvring fra Bælum ved Terndrup sydøst for Aalborg.

Manden forsvandt efter et lægebesøg tirsdag formiddag, hvor han forlod lægen i deprimeret tilstand.

Politiet har ledt med både hunde og helikopter, men beder også lokalbefolkningen kigge efter i garager, skure og andre udhuse.

Peter Christensen Støvring er omkring 180 centimeter høj, og han har kort og gråt hår.

Han er formentlig iført en beige-farvet jakke, sorte bukser og en grå trøje.

Oplysninger om den forsvundne mand kan gives til politiet på telefonnummer 114.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og følg med når vi efterlyser personer

Dagens Gossip