Hjælp politiet: Ti mænd om kniv-overfald på mand i Aarhus

Det alvorlige knivstikkeri fandt sted lørdag midt på eftermiddagen på Ryhavevej i Hasle vest for Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

Offeret er en 29 årig mand fra lokalområdet, der blev stukket adskillige gange med kniv og fik perforeret sin ene lunge.

Den 29 årige blev indbragt til skadestuen, hvor han senere på aftenen blev meldt udenfor livsfare.

- Efterforskningen har vist, at der var ca. 10 gerningsmænd om overfaldet, der fandt sted, mens forurettede opholdt sig i sin bil. Der er i sagen foreløbeligt foretaget anholdelse af en 16 årig dreng fra lokalområdet, oplyser Østjyllands Politi søndag formiddag.

Mange borgere har allerede henvendt sig med oplysninger i sagen, og politiet ser positivt på den videre efterforskning i den alvorlige sag.

Man vil dog fortsat gerne have flere oplysninger fra vidner - og det kan ske på telefonnummer 114.

Den 16-årige dreng fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.

Politiet kender endnu ikke motivet til det voldsomme kniv-overfald.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Dagens Gossip

Dagens TV