Hjælp til kritisk syge børn: Nu kommer babylancen

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/05/2016

Dagens topnyheder

Der er godt nyt på vej til småbørn - samt deres familier - der for fremtiden må lade sig indlægge på hospitaler i hovedstaden

Fremover skal syge eller for tidligt fødte børn nemlig fragtes til hospitalet i en helt særlig ambulance kun til små børn. Det skriver DR.dk

Den nye ‘babylance’ bliver i første omgang kun taget i brug i Region Hovedstaden, hvor man har vurderet, at der er behov for forskellige ambulancer alt efter, om det er et lille barn eller en voksen mand, der skal hastes til hospitalet.

- Vi har tidligere gjort det så godt, som vi kunne, men standarder ændrer sig hele tiden, og kvalitetskravene bliver hele tiden øget, fortæller Morten Breindahl, speciallæge på Rigshospitalets afdeling for syge nyfødte og leder af transportholdet til DR.dk.

Derfor vil man fra 24. maj inføre de nye ambulancer, der blandt andet er udstyret med et behandlerrum, hvor barnet kan ligge i kuvøse. Ambulancen giver også bedre plads til behandlere rundt om barnet, ligesom den også indeholder et familierum med fire sæder.

Morten Breindal lægger især vægt på, at pladserne til familien er et vigtigt tiltag.

- Det er afgørende for forældrenes oplevelse af situationen, og det er vigtigt for os som behandlere, at vi har forældrene hos os hele tiden, siger han til DR.dk.

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: