Hjælpsomme mænd tiltrækker kvinder

Noget tyder på, at kvinder er rigtig vilde med velgørende mænd. Både når det gælder lange parforhold og korte flirter.

Det viser en ny britisk undersøgelse, skriver Menshealth.com.

- At være hjælpsom signalerer, at man sandsynligvis vil hjælpe partneren med børneopdragelsen og dele opgaverne mellem jer, siger Freya Harrison, der er ph.d. ved University of Nottingham og leder af studiet.

Herudover kan det hjælpsomme træk også cementere dit forhold til venner og kollegaer, hvilket forstærker din sociale status.

Det er nemlig også et attraktivt træk hos en partner i både lange og korte forhold, påpeger forskningslederen.

Læs på Femina.dk, hvorfor du skal sige ja til sex – også selvom du ikke har lyst!

Skal hjælpe dyr og børn

Undersøgelsen viser desuden, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilke aktiviteter du kaster dig over.

De aktiviteter, som kvinderne helst ser, at mænd engagerer sig i, er nogle, hvor man hjælper personer, som er dårligere stillet end en selv. Det kan f.eks. være at give udsatte børn ekstra lektiehjælp eller være frivillig på et herberg.

- Vis, at du kan tage dig af dem, som er afhængige af dig; altså ældre mennesker, børn og dyr. Det vil sende et signal til kvinden om, at du også kan tage dig af hende, lyder rådet til mændene fra Brandy Engler, som sexolog og ph.d.

Det vigtigste er dog, at manden ikke praler af sit velgørende arbejde – det kan ødelægge det for kvinden.

Læs på Femina.dk, hvad din mand mindst kan lide ved dig.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV