Hjemløs hævder at have spist 90-årig

Den 90-årige fik smadret sit kranie, og derefter skar den hjemløse ifølge efterforskerne hjertet og tungen ud, hvorefter han formentlig kogte dem, inden han satte ild til liget.

Da betjentene ankom, fandt de det brændte lig og en tallerken med resterne af noget kogt kød. Den hjemløse var flygtet fra stedet, så det er ikke bevist, at han rent faktisk har kogt og spist delene fra den 90-årige, men politiet mener, at flere ting peger på, at manden har indtaget hjertet og tungen.

»Det virker til, at han (den hjemløse, red.) har reageret på stemmer, der sagde, at han skulle gøre, som han gjorde. Det har han selv forklaret,« siger anklager Chantal Firmigier-Michel til nyhedsbureauet AFP.

Dagens Gossip