Hjemløs mand får et job efter hans CV går viralt

Skrevet af Morten Larsen

18/07/2015

Dagens topnyheder

Da det hele så allermest sort ud for 20-årige Jordan Lockett skete der heldigvis noget godt for den unge englænder, der nu kan se frem til et job og en seng at sove i.

Indtil for ganske nylig var Liverpools gader og stræder omdrejningspunktet for den hjemløse mand, der nu kan takke brugerne af de sociale medier for for sine forbedrede livsvilkår.

Et fotografi af den unge mands håndskrevne CV har nu betydet, at Jordan Lockett ikke længere må tage til takke med en tilværelse på gaden.

Fotografiet er i den seneste tid blevet delt flittigt på blandt andet Facebook, hvor en anonym og lokal forretningsdrivende fik øje på den håndskrevne seddel.

Manden har nu givet Jordan Lockett, der har været hjemløs i over et år, et job som hjælper på en af byens mange barer.

Ifølge The Mirror vil Jordan Lockett i aften starte på sit nye job på baren i den travle bymidte i Liverpool.  

- Jeg troede ikke på, at jeg nogensinde ville få en ny chance, siger Jordan Lockett til den lokale avis ECHO.

Han fortsætter:

- Jeg har været så desperat for at få et job, da jeg ikke ville se mit liv smuldre væk, forklarer Jordan Lockett, der er far til to børn, men som har levet på gaden siden familien gik i opløsning.

Læs også: Hjemløs mand får en makeover - se den vilde forvandling

Jordan Locketts nye chef har allerede sikret sin nyansatte et sted at sove.

Manden ansatte den nu tidligere hjemløse, da han var imponeret over alt det arbejde, som Jordan Lockett lagde i at skrive alle sine CV'er i hånden.

- Mine kone og jeg ville gøre noget for at hjælpe ham – han er jo bare en ung fyr, lyder det fra den anonyme chef. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: