Hjemløs tigger brugte sine sidste mønter på et skrabelod: Så ændrede hans liv sig drastisk

En hjemløs rumænsk tigger i Sverige har fået sit liv vendt rundt på sit liv, efter han impulsivt besluttede sig for at købe et skrabelod. 

Han havde tjent sølle 59 kroner på at tigge i otte timer i den svenske by Göteborg for nogle uger siden, men han valgte alligevel at bruge lidt af pengene på skrabeloddet, der indbragte ham omkring 165.000 danske kroner. 

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, min kone tror ikke på mig, og det forstår jeg godt, siger den hjemløse mand, der går under navnet Lucian, til den svenske hjemløseavis Faktum, ifølge Expressen

Lucian boede under en bro i Sverige og ernærede sig som tigger. Gevinsten på skrabeloddet var egentlig en ny bil, men gevinsten kunne godt byttes til kontanter, og Lucian vil bruge pengene på at bygge sig et nyt hjem. 

- Jeg vil bygge mig et hus i Rumænien, for der er jeg også hjemløs, siger han til Faktum. 

Redaktøren for Faktum, Aaron Israelson, agerede tolk for spilleudbyderen Folkspel, da de skulle ringe og overbringe den officielle nyhed om gevinsten, og ifølge redaktøren har gevinsten åbnet helt nye muligheder for hjemløse Lucian. 

- Han har taget bussen hjem til Rumænien, hvor han for første gang i sit liv skal åbne en bankkonto, så han kan få overført gevinsten. Der vil han købe lidt land, så han kan bygge et hus til sig selv og familien, fortæller Aaron Israelson til Expressen

 

Dagens Gossip

Dagens TV