Hjemløse bliver inviteret til bryllupsfest til 230.000 kroner, efter gommen fik kolde fødder

Skrevet af Ninna Andreasen

19/10/2015

Dagens topnyheder

Lørdag skulle Quinn Duane giftes. Men i sidste øjeblik fik gommen kolde fødder og aflyste brylluppet.

Den forladte brud var knust, og det samme var hendes familie. Der var bestilt mad og drikke til 120 gæster på et firestjernet hotel. I stedet for bryllupsfesten fandt brudens mor en menneskekærlig løsning. Det skriver Daily Mail.

Parret havde planlagt en stor fest til en svimlende pris af 35.000 dollars - cirka 230.000 kroner på det luksuriøse Citizen Hotel i Sacramento.

Da brylluppet blev aflyst for mindre end en uge siden, besluttede familien ikke at aflyse bookingen af stedet og maden. I stedet inviterede de byens hjemløse på en ekstravagant fest.

- Da jeg mandag fandt ud af, at brylluppet ikke ville finde sted, virkede det bare som om, at det her var noget, vi kunne give tilbage, siger brudens mor, Kari Duane.

Hendes knuste datter valgte at blive hjemme.

En af de hjemløse, der kom, var Rashad Abdullah, der sammen med sin kone og fem børn fik et tiltrængt måltid.

Læs også: Teenager forærer hjemløs kvinde en rygsæk - vent til du ser, hvad der er i den

- Når man gennemgår en hård tid og en kamp, er det virkelig en velsignelse at komme ud og gøre noget anderledes sammen med sin familie, siger han.

- At miste noget så vigtigt for en selv og så give det til nogle andre er virkelig venligt, supplerer hans kone Erika Craycraft.

Der var laks og bøffer på menuen. Brylluppets hampre pris inkluderer også en bryllupsrejse til Belize. Den tog bruden og brudens mor af sted på i går.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: