Hjemløse kvinder har ikke råd til bh’er, så denne kvinde startede en indsamling

Krisecentre for hjemløse får ofte en del tøj doneret, men de får ifølge Huffington Post sjældent nok undertøj til at dække behovet.

- Der er stadig en stigmatisering omkring menstruation og bh’er. Det er tabu og seksualiseret. Bh’er er så vigtige for kvinder - for deres helbred, selvværd, beskæftigelse og mere, siger Dana Marlowe, som er fortaler for hjemløse kvinder.

Efter at have tabt sig for nylig var Dana Marlowe, som er partner i et konsulentfirma, glad for at købe nyt tøj, men fortvivlet over det beløb, hun var nødt til at bruge på nye bh’er.

Da Dana fandt ud af, at udsatte kvinder ofte går helt uden bh, fordi de ikke har råd til dem, og de sjældent bliver doneret, startede hun en indsamling sidste sommer.

I denne uge kunne Dana derfor aflevere mere end 1.000 bh’er hos organisationen Thrive DC, som arbejder for at forebygge og ende hjemløshed.

Hun havde desuden tilføjet mere end 7.000 tamponer til donationen.

Så snart kendskabet til Danas projekt ’Support the Girls' havde spredt sig, begyndte donationerne nemlig at komme ind fra hjælpsomme mennesker rundt omkring i verden.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV