Hjemmeplejebiler antændt i Slagelse

»Bilerne holdt parkeret bag en Shell-tank på et område, som tilhører kommunen,« fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kenneth Pedersen, til bt.dk.

Der er ingen opsyn på området, og der er tilsyneladende heller ingen vidner til episoden. Politiet er dog overbevist om, at branden er påsat.

Motivet til ildspåsættelsen står imidlertid hen i det uvisse. Slagelse har tidligere været hærget af påsatte branden, men nattens brand ligger ikke i det område, hvor brandstifterne normalt opererer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der har set noget, som kan hjælpe efterforskningen videre. Politiet kan kontaktes på 55311448.

BNB

Dagens Gossip