Hjemmerøvere fik udleveret kontanter i Næstved

Klokken 2 i nat bankede det på døren hos en mandlig bebeoer på Svendborgvej i Næstved. To maskerede mænd ville have penge, og da beboeren nægtede at give dem det, blev han slået i ansigtet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Herefter fik de to røvere udleveret nogle kontanter og stak af.

 

Den ene røver beskrives som almindelig af bygning og cirka 180 centimeter høj. Han var iført mørk dunjakke, mørke bukser og sort maske med huller til øjnene.

Den anden røver beskrives som almindelig af bygning og cirka 180 centimeter høj. Han var iført mørkt tøj og maske med huller til øjnene.

Politiet hører gerne fra vidner, som har kendskab til sagen.

Dagens Gossip