Det er på grund af deres uddannelse, at folk fra Hjemmeværnet har deres våben gemt væk i privaten, forklarer generalmajor Finn Winkler, der er chef for Hjemmeværnet.
- Vi er jo en uddannende organisation, som har til job at uddanne militære enheder, der kan støtte Forsvaret i en krisesituation, siger generalmajoren.
Hjemmeværnets opbevaring af våben har rejst en del spørgsmål, efter at det er kommet frem, at det var et stjålet hjemmeværnsvåben, der blev brugt som gerningsvåben ved weekendens attentat ved kulturhuset Krudttønden i København.
Det var et M95-gevær, der blev stjålet ved et hjemmerøveri i begyndelsen af 2013.
Men når omkring 4300 ud af Hjemmeværnets knap 16.000 frivillige har deres våben stående hjemme i et våbenskab, skyldes det ifølge Finn Winkler, at mere end halvdelen af de frivilliges tid bruges på øvelse og uddannelse i samarbejde med Forsvaret.
- Vi har 250 kompagnier og enheder som bor decentralt rundt om i landet. For nogle af de frivillige vil der være for langt fra deres bopæl til det sted, hvor de skal øve sig sammen med deres hjemmeværnskammerater, siger generalmajoren.
Derfor har de muligheden for - hvis de ellers kan opbevare dem korrekt - at have deres våben stående hjemme, forklarer Finn Winkler.
- Så slipper de for at køre til et centralt punkt for at hente våbnene og derefter køre til hjemmeværnstjeneste. På den her måde kan de i stedet køre hjemmefra og direkte til aktiviteten i stedet for, siger han.
Uanset fordelen ved at have våbnene stående hos enkeltpersoner, så tilkendegiver Finn Winkler, at der selvfølgelig vil være en risiko for, at nogen kan røve de enkelte våben.
Modsat kunne alle våbnene samles ét sted. Men det er heller ikke entydigt gode erfaringer med med, for eksempel på Antvorskov Kaserne i 2009. Her blev et større antal våben stjålet i forbindelse med et våbentyveri mod kasernen.
/ritzau/
