Hjemmeværnet skal kunne rykke ud med skarpladte våben, hvis Danmark i fremtiden bliver ramt af terror.
Siden angrebet mod Krudttønden i februar har Forsvaret, Hjemmeværnskommandoen og Rigspolitiet forberedt sig på at kunne sætte bevæbnede soldater og hjemmeværnsfolk ind, hvis der skulle opstå en ekstrem situation.
Det oplyser chefpolitiinspektør hos Rigspolitiet Jørn Aabye til Berlingske.
- Der findes scenarier, hvor vi også i Danmark kan komme i den situation, at politiets ressourcer ikke slår til, siger Jørn Aabye til avisen.
Han henviser til, at politiet og Hjemmeværnet har arbejdet sammen i længere tid.
- I mange år har politifolk stået til rådighed for Hjemmeværnet med undervisning i mere hverdagsagtige opgaver som eftersøgning og trafikregulering.
- Nu bygger vi oven på den uddannelse, og vi vil indgå i et uddannelsesmæssigt samarbejde med Forsvaret, siger chefpolitiinspektøren.
- Det er rettidig omhu, at vi nu forbereder os sammen med Forsvaret til at rekvirere særlig hjælp fra det, herunder fra Hjemmeværnet, siger Jørn Aabye til Berlingske.
Chefen for Totalforsvarsregion København, oberst Eigil Schjønning, er ikke betænkelig ved at sende frivillige med skarpladte våben ind i opgaver, hvor de risikerer konfrontationer med civile.
- Politiet er tyndt bemandet, og så er der kun Hjemmeværnet tilbage, siger han til Berlingske.
- Vi vil sikre os hundrede procent, at det er de rigtige, vi sender derud, hvis der bliver brug for os, og derfor håndplukker vi dem til opgaven, tilføjer obersten.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) siger til Berlingske, at det er politiet, der skal definere den opgave, som Hjemmeværnet i givet fald skal løse.
- Selvfølgelig skal hjemmeværnsfolkene være lige så godt beskyttede som en betjent, når det er nødvendigt, siger han til Berlingske.
/ritzau/
