Hjerteskærende reportage: Natascha Lineas kamp for at blive mor

Børnebøgerne lå gennemlæst på natbordet, og børnetøjet sirligt foldet i klædeskabet, alt imens børn- og ungeudvalget i Odense afgjorde, at den unge mor Natascha Lineas datter skulle tvangsfjernes øjeblikkeligt efter fødslen.

Med tårnene trillende ned ad kinderne og et grådkvalt farvel kunne faderen, Bent, lægge deres datter, Lia, i armene på en ukendt plejefamilie. Det nye forældrepar kunne grædende i vejkanten foran huset se de drømme om, at give Lia den barndom, de aldrig fik, forsvinde ud i den fynske efterårsluft.

De unge mødre: Hannah er stormende forelsket i serbisk mand

Kanal 4 går bagom den gribende historie om tvangsfjernelsen af Natascha Linea og Bents datter, Lia, og deres fælles kamp for hende. Én kamp, som Natascha Linea selv beskriver, som den værste oplevelse i sit liv:

- Vi tænkte bare på at få hende hjem! Selvom vi var kede af det, så skulle vi holde sammen, så vi kunne få vores datter hjem igen, siger Natascha Linea.

I ”De unge mødre Special: Kampen for at blive mor” følger Kaare Sand familien i deres jagt på en fælles fremtid. Han søger svar hos fagfolk, og følger Nastacha Linea og hendes advokaters kamp i Ankestyrelsen. Et besøg, som resulterer i det brev, der giver det unge par muligheden for igen, at vise sig som egnede forældre.

Natascha Linea nåede at undvære sin datter i næsten tre måneder, men i dag er den fem måneder gamle Lia endelig hjemme hos sine unge forældre.

- Det er dejligt at have Lia tilbage. Hun kan allerede nu sætte sig op og stå, når vi tager hende i hænderne. Hun triller rundt på gulvet, og hun er en glad pige. Lia græder næsten kun, når hun er sulten, siger Natascha Linea.

De unge mødre: Fynsk par er flyttet fra hinanden

Kampen for Lia bliver åbningen på 18. sæson af ’De unge mødre’. En sæson, hvor seerne kan se frem til fire nye ansigter på skærmen, og et gensyn med gamle kendinge af programmet. Følgende mødre deltager i den nye sæson:

- Maria Sebens, 19 år, gravid - NY

- Sandra Jespersen, 19 år, gravid – NY

- Sasja Vistesen, 16 år, mor til datteren Annalia – NY

- Stefanie Raakilde Jørgensen, 19 år, gravid - NY

- Katherina Pedersen (og Peter), 27 år, mor til sønnerne Mikkel, Mikas, Alexzander og gravid – Gensyn

- Julie Boraso Heinesen, 19 år, nybagt mor til Melia

- Nadja Kaagh, 29 år, mor til Sebastian og Sakarias

- Camilla Framnes, 25 år, mor til Sebastian og Oliver

- Line Meyer, 22 år, mor til Maria, Martin-Elias og Alexander

- Louise Brylle, 22 år, mor til Mads og Julie

- Victoria Bonde Damkjær, 20 år, mor til Noah

- Nanna Dan Eliasen, 22 år, mor til Malucca

- Michela Degling, 21 år, mor til Smilla

- Nicoline Andersen, 20 år, mor til Lucas

- Amanda Sisse, 22 år, mor til William

Du kan se den gribende reportage ”De unge mødre Special: Kampen for at blive mor, tirsdag den 28. januar klokken 21.

Tirsdag den 4. februar er der sæsonpremiere på ”De unge mødre”, som herefter sendes hver tirsdag klokken 21.

Dagens Gossip