Hjertet smelter: Syg dreng og trebenet hund har særligt venskab

Alvorlig sygdom og store sociale problemer. Livet har langt fra været en dans på roser for den blot syv-årige Owen Howkins. Men så fik han en særlig ven i hunden Haatchi.

Og lige nu er internettet ved at selvantænde i begejstring over en rørende video, der viser det særlige bånd mellem den syge dreng og hans kæledyr.

Owen Howkins, der bor i Basingstoke i England med sin familie, er født med Schwartz-Jampel-syndrom. En genetisk sygdom, som hæmmer hans vækst, stivner led og muskler og giver hans ansigt et permanent rynket udseende. Han må desuden leve med kraftigt nedsat syn på grund af sygdommen.

SE OGSÅ: Sendt fra himlen: Død kvinde giver rørende julegave til sin familie

Den syv-årige dreng har desuden levet i frygt for at gå udendøre, siden han fandt ud af, han var anderledes end andre jævnaldrende børn.

Men så kom den trebenede anatolske hyrdehund, Haatchi, til og vendte op og ned på tilværelsen.

Haatchi blev alvorlig skadet som hvalp, da nogen bandt ham nær en jernbane, og han blev ramt af et tog. En dyrlæge måtte amputere halen og det ene bagben.

SE OGSÅ: Fantastisk video: Tvillinger har ikke opdaget de er blevet født

Hunden blev senere adopteret af Colleen Drummond, der er forlovet med lille Owens far, Will Howkins.

Owen og Haatchi blev venner med det samme. Og i dag er den syv-årige dreng næsten ikke til at holde indendøre, fortæller Colleen Drummond til blandt andre The Mirror.

Videoen stammer fra en dokumentar, som blev produceret i fjor. Den har modtaget anerkendelser fra blandt andre dyrevelfærdsorganisationer.

Onsdag blev videoen lagt på nettet, og nu går den verden rundt.

SE DEN UTROLIGE VIDEO HERUNDER:

Dagens Gossip

Dagens TV