Stigende boligpriser, reallønsfremgang, økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Der er lyspunkter nok at hæfte sig ved i den halvårlige status over dansk økonomis tilstand, Økonomisk Redegørelse, som regeringen har fremlagt torsdag.
Alligevel skal borgerne ikke regne med, at der bliver flere penge at rutte med for den offentlige sektor, der blandt andet står for skoler, hospitaler og plejehjem i de kommende år, fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
- Der bliver ikke flere penge at dele ud af i finanspolitikken, selvom konjunkturerne er i bedring, siger Hjort.
- Vi skal ikke planlægge vores udgifter efter konjunkturudsving og kortvarige gevinster fra for eksempel pensionsafkastskat.
- Hvis vi er så heldige at vinde 100.000 i Lotto skal vi heller ikke planlægge vores privatøkonomi efter, at vi hvert år vinder 100.000 i Lotto, lyder det fra finansministeren.
Regeringens målsætning er, at det såkaldt strukturelle underskud skal mindskes frem mod 2020. Det strukturelle underskud er renset for konjunkturudsving, og det ventes at blive på 0,7 procent af bruttonationalproduktet i år og falde til 0,4 procent i 2016 og 2017.
Selvom finansministeren altså har tænkt sig at sætte det offentlige forbrug på skrump, kommer det alligevel til at vokse med 0,8 procent næste år.
En del af det skyldes udgifter til at modtage et stigende antal asylansøgere. Og ellers er det primært beregningsteknik, der ligger bag, lader finansministeren forstå.
- Vil det så sige, at der faktisk ikke kommer flere penge til velfærd?
- Det er ikke kun en teknikalitet, men det er hovedforklaringen, siger finansministeren.
Venstre gik til valg på nulvækst i det offentlige forbrug, men selvom finansministeren har skrevet 0 procent ud for udviklingen i det offentlige forbrug i 2017, skal det ikke forstås sådan, at man kan regne med, at der bliver nulvækst i 2017.
- Den økonomiske politik aftales i forbindelse med finansloven, siger Claus Hjort Frederiksen.
/ritzau/
