Hjort: Kommuner får ikke flere flygtningepenge i år

Skrevet af admin

31/01/2016

Dagens topnyheder

Kommunerne må i år klare udgifterne til det øgede flygtningepres indenfor de knap 240 milliarder kroner, der allerede ligger i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening, (KL), og regeringen. I den forbindelse fik kommunerne 325 millioner kroner ekstra til de mange flygtninge og familiesammenførte.

Det oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Ritzau.

Flere borgmestre kræver ellers i en TV 2-rundspørge flere penge til at klare flygtningeudgifterne. Og de får støtte fra KLs formand, Kalundborgs Venstre-borgmester Martin Damm, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

- I forhold til økonomien for 2016 er det op til kommunerne at få enderne til at mødes i 2016 inden for den aftalte serviceramme på knap 240 milliarder kroner, siger Claus Hjort Frederiksen i en skriftlig kommentar og fortsætter:

- Og det var netop med henvisning til et ekstraordinært højt antal flygtninge og familiesammenførte, at vi med økonomiaftalen for 2016 aftalte, at kommunerne også i 2016 modtager det ekstraordinære integrationstilskud på samlet 325 millioner kroner. Penge, som kommer ud over den generelle finansiering.

Hjort påpeger desuden, at det høje antal asylansøgere, der er kommet til landet i efteråret 2015 generelt set ikke overgået til kommunerne endnu som flygtninge med ophold. Og indtil de gør det, er det staten, der bærer den fulde udgift, idet staten har ansvaret for asylansøgerne i den første fase.

- Når det så er sagt, anerkender regeringen naturligvis, at det store antal flygtninge koster penge for kommunerne. Og det er vi selvfølgelig indstillet på at drøfte til maj, når vi forhandler kommunernes samlede økonomi for 2017, siger Claus Hjort Frederiksen.

Danmark sparer penge ved at stramme asylreglerne og ved at betale færre penge til asylansøgerne, som får en lavere integrationsydelse. Desuden kan kommunerne spare penge, påpeger finansministeren.

- Eksempelvis i forhold til boligplaceringen, modtageklasser, beskæftigelsesindsatsen osv. – og ved netop at lytte til de forslag, kommunerne selv er kommet med, siger Hjort.

/ritzau/