Regeringen fremlægger en stram finanslov, fordi SR-regeringen kørte til kanten af et statsunderskud på tre procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Det kan udløse et EU-krav om at bringe orden i økonomien, så Danmark årligt skal stramme en halv procent af BNI i tre år.
Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han fremlægger næste års finanslovsforslag. I år får staten et underskud på tre procent af BNI og næste år et minus på 2,8 procent efter milliardbesparelser på ulandsbistand, forskning og kommuner.
- Det afgørende er, at vi begynder at bevæge os væk fra de kanter. Min store kritik mod Bjarne Corydon (tidligere socialdemokratisk finansminister, red.) og hans indsats er, at han planlagde efter at køre på stregen. Vi er nødt til at påbegynde en konsolidering, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han styrer efter det strukturelle underskud, som ser bort fra økonomiske opsving og nedture med konjunkturerne. Minus må højst være 0,5 procent af BNI.
Hvis ikke regeringen gør noget, vil tallet det ifølge finansministeren lande på 0,9 procent i år og kunne blive 0,7 procent næste år. Ministeren mener, at det nu kan lykkes at rette op.
- Vi tager det første skridt næste år fra 0,5 til 0,4 procent, siger Claus Hjort Frederiksen.
Folketingets brede flertal står bag budgetloven, som styrer statsfinanserne fire år frem. Hvis regeringen ventede til 2019 med at rette op, skulle den spare ti milliarder kroner for at få statsbudgettet i balance i 2020 som planlagt, påpeger han.
Sidste år skosede finansministeren S-R-regeringen for det samme statsunderskud som nu.
- Jeg kan jo bare konstatere, at dét, som Bjarne Corydon, (S-statsminister) Helle Thorning-Schmidt og (R-vicestatsminister) Morten Østergaard efterlod os, arven efter dem, er et stort nul, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han afviser, at VK-regeringen kørte samfundet til kanten med en slap finanspolitik før finanskrisen i 2008.
/ritzau/
