Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslog før valget, at han ikke ville være statsminister for en regering, der ikke genindførte boligjobordningen.
Men reelt er der ikke nogen oplagt grund til at bruge de omkring 1,1 milliard kroner på ordningen i 2015. Faktisk ville det nok være bedre at stoppe den i lyset af de store underskud på de offentlige finanser kombineret med udsigten til mangel på arbejdskraft.
Sådan må man i hvert fald læse regeringens egen gennemgang, Økonomisk Redegørelse, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mandag fremlægger.
Her fastslår regeringen, at der er behov for at stramme op på finanspolitikken - ikke for at bruge flere penge. Samtidig fastslår man, at der er større underskud på de offentlige finanser end forventet af den foregående regering.
- De aktuelle strukturelle underskud afspejler blandt andet, at finanspolitikken fortsat er lempelig med navnlig et højt niveau for de offentlige investeringer, hedder det i redegørelsen.
Underskuddet skyldes blandt andet, at finanspolitikken i de senere år har været tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt under den økonomiske krise. Altså, at der skulle bruges penge for at skabe job - eksempelvis gennem boligjobordningen.
Men det behov er der ikke længere, fastslår regeringen:
- Efter et langtrukkent tilbageslag oven på den globale økonomiske krise er dansk økonomi nu inde i et opsving. Grundlaget for yderligere fremgang i både BNP og beskæftigelse er solidt.
- Det er derfor centralt, at finanspolitikken i de kommende år tilpasses til en ny konjunktursituation, hedder det i redegørelsen.
En forholdsvis enkel mulighed at gøre det på ville være at afskaffe boligjobordningen.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fastslog dog i sidste uge i et samråd om sagen, at Venstre her vælger at indfri et valgløfte, selvom pengene kunne være brugt bedre på anden vis.
/ritzau/
