Ho ho ho! Præsident flytter julen

Skrevet af Lotte Sørensen

07/11/2013

Dagens topnyheder

Julelysene er tændt på præsidentpalæet, og julebonusser bliver udbetalt tidligt i Venezuela i år. Præsident Nicolas Maduro har nemlig flyttet julen. Det skriver The Sun.

- Vi ønskede at erklære julens komme, fordi vi ønsker glæde for alle, lød begrundelsen fra præsidenten.

Læs også: Bitter jul i sigte - chokoladepriserne stiger

Det betyder, at arbejderne i Venezuela får to tredjedele af deres julebonus inden 11. november og resten inden 1. december.

Kritikere mener dog, at det i højere grad er valget 8. december, og ikke julestemning, der optager præsidenten. Han har nemlig haft en stormfuld embedstid, hvor der har været mangel på mad og toiletpapir, strømsvigt og dårlige finanser i landet. Den tidlige jul - og ikke mindst den tidlige bonus - skulle derfor mildne folket.

Maduro har været præsident, siden Hugo Chavez døde tilbage i marts.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med