Høj hvilepuls kan koste dig fem års levetid

Skrevet af Aller Media

12/09/2013

Mest læste i dag

Man kan gøre meget for at sikre sig et langt og sundt liv. Og nu viser nyere forskning, der er støttet af Hjerteforeningen, at ens hvilepuls  nemlig ikke blot er et udtryk for, hvor god kondition du er i besiddelse af.

For høj hvilepuls kan ende med at koste dig fem år af din levetid. Også selvom du er rask og i god form.

Undersøgelsen af hvilepulsens effekt er for nylig offentliggjort i tidsskriftet Heart.

Og selvom forsøgspersonerne i undersøgelsen er mænd, er der ingen grund til at tro, at det ikke gælder for kvinder.

Hjælp pulsen ned - gå dig i form på 5 uger. Få gå-programmet på søndag.dk

For høj puls kan nemlig medføre stor belastning på hjerte-kar-systemet. Hvilket kan være en af årsagerne til, at de mænd, som undersøgelsen omfattede, med hvilepuls over 80 slag, havde dobbelt så stor dødelighed som mænd med hvilepuls på under 50 slag.

Kvinders gennemsnitlige hvilepuls bør ligge et sted mellem 70 og 90 slag i minuttet. Dette er dog afhængigt af ens kondition, da veltrænede kvinder og mænd typisk har en hvilepuls på 50-60 slag i minuttet.

Ida Enghave, der er motionsekspert hos Hjerteforeningens, anbefaler, at folk med høj hvilepuls, at de skal dyrke motion, indføre sunde kostvaner og hvis de ryger, skal de stoppe med at ryge.

Sådan måler du din hvilepuls

Din hvilepuls er lig med din hjertefrekvens per minut i hvile. Den måler du med størst præcision, lige når du er vågnet – og altså inden du rejser dig op fra din seng.

Alternativt bør du sætte dig ned eller lægge dig ned og slappe af i nogle minutter, indtil du føler dig afslappet.

Hvad tid på dagen er det bedst at træne, hvis du vil forbrænde fedt? Få svaret på søndag.dk

Find dernæst det bedste sted for dig at mærke efter din puls. Det kan være på siden af halsen lige under kæbekanten eller på undersiden af dit håndled.

Tryk lige tilpas med din pegefinger og langefinger, så du tydeligt kan mærke din puls og tælle dine pulsslag.

Tæl, hvor mange slag du har over en periode på 10 sekunder.

Gang dit resultat med seks, så har du din hvilepuls pr. minut.

Ligger du indenfor normalområdet, mellem 70 og 90 slag for kvinder, men ikke er fysisk aktiv, er det stadig en god idé at begynde at motionere dagligt.

SØNDAGs sundhedspanel, SØNDAG, NewsDesk,  Aller Media