Høj stemmeprocent i Kolding: To steder er over 80 procent

49.969 borgere i Kolding Kommune har tirsdag stemt ved kommunalvalget. Det giver en stemmeprocent på 75,3 procent.

Hermed er stemmeprocenten den hidtil højeste ved et kommunalvalg siden kommunesammenlægningen. I 2005 var stemmeprocenten 67,8 procent og i 2009 68,1 procent.

På to afstemningssteder nåede stemmeprocenten over 80 procent – på Lyshøjskolen stemte 81,1 procent af de stemmeberettigede, mens stemmeprocenten på Dalbyhus nåede helt op på 81,9 procent.

En del af årsagen til den rekordhøje valgdeltagelse er, at flere borgere denne gang har valgt at brevstemme. Antallet af brevstemmer er sammenlignet med kommunalvalget i 2009 steget fra 1.521 til 2.464.

Dagens Gossip

Dagens TV